















Dora's
72 Kundebedømmelser
Perfekt:
(37)
Rigtig godt:
(23)
Godt:
(6)
Mindre godt:
(4)
Dårligt:
(2)
Det sødeste værtspar og skønneste lille hotel.
maria p,
København, Danmark
2024-07-10
Vi kommer igen😍 Hotellet ligger virkeligt godt, tæt på byen og stranden, men uden larm. Vi havde udsigt til oliventræer og på den anden side poolen. Familien der ejer hotellet er søde og hjælpsomme. Alle gæster der skulle hjem i går sent, fik lov at blive liggende ved poolen og alt bagage blev opbevaret ved receptionen. Aldrig har jeg oplevet så god stemning/atmosfære på et hotel. Vi fik gjort rent og fik nye håndklæder og sengetøj hver dag(pånær søndag). Vi har ikke noget dårligt at sige om dette dejlige sted⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Fint lejlighedshotel til pengene med meget søde værter
mettefrost1,
København, Danmark
2023-08-14
Vi havde en dejlig uge på Dora’s! Vi mødte parrets søn i receptionen, som var meget hjælpsom med råd og vejledning. Vi havde en rigtig fin lille lejlighed, hvor ejerne havde stillet en tremmeseng gratis til rådighed til vores lille søn. Vi spurgte dem, om de også havde en babystol til spisning. Det havde de ikke og beklagede, men der gik ikke mere end én time, så stod ejeren i døren med en nyindkøbt stol til vores baby. Virkelig fin service! Hotellet er ikke noget prangende og har ikke restaurant, men til prisen er det ganske fint. Vi lavede morgenmad i lejligheden og spiste frokost og aftensmad på mange af de gode restauranter i området. Hotellet ligger tæt på byen og gåafstand til alt, men tilbagetrukket, så der er ikke støj. Bemærk at Argassi ikke har en pæn strand. Det blev vi lidt skuffet over at finde ud af, men til gengæld lå vi flere dage ved Skyfall Poolbar, hvilket var hyggeligt og god mad.
En lille perle…med skøn atmosfære og god service. Rent og pænt og man kan kun nyde at være her.
Gerthiebetak,
Gili Trawangan, Indonesien
2023-06-20
Har været her en uge…og vi må sige at vi har NYDT at være her. Her er hyggeligt, rent og pænt og man føler sig velkommen. Ved poolen kan man købe lette anretninger og de er frisklavet og smager godt. Sender vores bedste anbefalinger - og kommer gerne igen :-)
En hyggelig,ren og tæt ved strand ,butikker og restauranter
Raquel H,
Køge, Danmark
2023-05-23
En hyggelig og ren hotel,gode stabil seng, smilende Og hjælpsomme personale. Værelset er pænt stor,vi er tre personer vi fik en dobbelseng og 2 enkelte seng; og en altan med udsigt fra altanen,hvor vi nydt vores morgenmad.
Familie venligt hotel
Stefan Hee J,
Kongens Lyngby, Denmark
2015-07-26
Værelserne er rene og flotte. Poolen absolut okay, Dora og hendes mand er meget hjælpsomme med alle mulige ting. Fortæller gerne om de gode steder og muligheder der findes på øen. Så være ikke bange book med det samme!! Ligger væk fra hovedgaden i Argassi så der ikke den støj som ved de hoteller som ligger opad hovedgaden. Vælg 2. sal hvis du vil have den bedste udsigt.