




























Royal Suite Hotel
836 Kundebedømmelser
Perfekt:
(209)
Rigtig godt:
(329)
Godt:
(172)
Mindre godt:
(73)
Dårligt:
(53)
Tre stjerners oplevelse
Mikael N
2026-02-16
Fuerteventura er den pæneste og reneste af de kanariske øer vi har været på. Vejene er meget gode at køre på, og det er nemt at finde rundt. Hotellet var en blandet fornøjelse. Det er nemt at køre til, og finde hotellet. Beliggenheden er lidt isoleret fra by, butikker og restauranter. Nogle få butikker og restauranter, kan dog nåes med en 15 minutters gåtur. Der ligger en kiosk lige over for hotellet, som er åben til 23.00. Stranden er ligeledes i 15 minutters gåafstand. Stranden virkede ren og pæn. Parkering er gratis på hotellet, og lige foran indgangen. Vi oplevede flere aftener når vi kom hjem, at samtlige pladser var optaget. Vi parkerede derfor på parkeringspladsen over for hotellet. Udsigten fra værelserne er ned i en lukket gård. Vi havde morgensol, andre havde eftermiddag/aften sol. Vi havde all inclusive, hvilket var noget af en bistro oplevelse. Der var rigeligt at vælge imellem, men alt var bare tamt og kedeligt. De rene tallerkener var ikke vasket ordentligt af, og man skulle dobbelt tjekke hver gang man tog en. Der er et rygeområde med fire borde ved den udendørs pool . På intet tidspunkt var der dog mere end to askebægre. Temperaturen i den udendørs pool var for kold til at nogen badede i den. Temperaturen i den indendørs pool var meget behagelig. Der er to installationer der sprøjter vand ud i poolen fra en meters højde, hvilket gjorde at der er relativt støjende inde i pool huset. Sengene var ok, men dynerne var meget tynde. Vi frøs om natten. Vi bad om ekstra dyner, og fik udleveret ekstra tæpper. Tæpperne var ikke særligt lækre, og dem havde vi ikke lyst til at have i sengen. Hotellet er fyldt med løsgående katte, der bliver fodret på hotellet. Altanerne er udstyret med et bord og fire stole, der simpelthen var elendige at sidde i. Vi sad på vores hovedpuder. Lyset virkede ikke på altanen. Altankasserne havde ingen planter ud over lidt ukrudt. Vi havde vand på gulvet i badeværelset, der kom fra et dæksel i gulvet. Vi gjorde opmærksom på det, men intet blev gjort for at ændre det. Rengøring på værelserne og hotellet generelt var glimrende. Hotellet virkede rimeligt børnevenligt. Der var massevis af liggestole.
Fin hotel
Margrethe B
2026-01-09
Dejlig hotel med sød personale, go mad og rene værelser. Udmærket underholdning om aftenen og masser af forskellige alkoholfrie drinks.
Ældre slidt hotel men pænt og rent
rejselysten125
2023-11-17
Stille og roligt ældre hotel med slitage men rent og pænt. Ikke de store aktiviteter omkring poolen. Frokost og aftensmad kedelig og cafeteriaagtig. Morgenmaden ok. Spiritussen er kopivarer med lav alkoholprocent 25% og kedelig smag. Øl og sodavand tappes fra maskiner. Øl ok men sodavand kedelig smag. Personalet i restauranten er super effektive og flinke. Personalet i receptionen ikke særlig serviceminded. Rengøringen på værelserne ok.
Kedeligt hotel
Niels Peter S,
Hobro, Danmark
2019-07-29
Vi ankom her i januar 2019. Hotellet ligger ikke i nærheden af havet, men det tager ikke alverden at gå derned. Der er intet liv omkring hotellet, alt ligger ved stranden, men helt stille og roligt område. Pool området var ikke særligt hyggeligt, da det ikke var så stort, og alle folk skulle forbi for at komme videre. Den overdækkede pool lå et stykke fra resten, så man blev lidt "afskåret" fra alt andet hvis man gik derop. Fællesarealet folk kunne sidde på om aftenen, er langs bygningen, så der er ikke så meget "stemning" som hvis man havde siddet anderledes. Selve hotellet er fint, men brugt selvfølgelig. Måden værelserne ligger på er noget rodet, og "udsigt" ned i fælles areal samt til alle andres terrasser, balkoner er ikke attraktivt! Selve værelserne var helt fine! All inclusive maden var virkelig dårligt, så det endte med at vi spiste ude flere aftenener, da det ikke var særlig spændende! Det er første gang det er sket! Drikkevarer i løbet af dagen skal du selv hælde op, men det var ret svært at finde ud af hvad der var hvad på baren. Øl og sodavand tappede man fra hane.
Ok
gittehm,
Aalborg, Danmark
2019-04-27
Vi var her påsken 2019. Store værelser med en stue til hver værelse. Møblerne er slidte men i sydens sol skal vi jo heldigvis ikke sidde inde. Der var pænt og rent og 5 dages grundig rengøring i de 7 dage vi var der. Maden var på grænsen til det kedelige. Kunne godt have haft lidt mere smag i og følte vi fik lidt det samme. Det virkede som om tjenerne var underbemandet de fløj rundt og knoklede. Men førstehånd indtryk var der ikke var service indtil vi sad og så hvordan de knoklede. I baren var der kun en tjener som hver aften skulle lave drinks til alle gæster og rydde op. Trods han arbejdede for flere var humøret altid højt. Der var katte på hotellet pga skadedyr. Vi er ikke de store katte elsker og vi syntes det var lidt træls at vi ikke kunne have døren åben pga varmen uden der pludselig stod en kat inde på værelset. Der var også rigtig mange duer som vi flere gange så i maden i snackbar .snackbar var nok den kedeligste vi har prøvet på charter. Underholdningen om aftenen var i den dårlige ende. Nok ikke lige et Hotel vi vælger igen